Af Dorte Larsen, kommunikationsspecialist, AAU Kommunikation og Public Affairs

Foto og videooptagelse - termisk drone: Peter Povlsen samt 7. -semesterstuderende. Videooptagelse - undervandsdrone: Amanda Frederikke Irlind. Fotos Sydafrika: Nete Zielke og Louise Jakobsen.

Dronen som arbejdsredskab

På dronen er påmonteret et termisk kamera, og når mørket falder på, lyser dyrene op i mørket, imens dronen med en stille summen flyver hen over landskabet. Seniorforsker Sussie Pagh fortæller:

• Droneteknologien giver os en række fordele, når vi skal lave vores vildtoptællinger. Vi kan komme længere ud i et utilgængeligt landskab, og dronen kan komme omkring på kortere tid.
• På Institut for Kemi og Biovidenskab arbejder vi som forskere tæt sammen med en række studerende. Vi er alle meget optaget af den ny droneteknologi. Sammen eksperimenterer vi med brugen af droner, hvor målet er at udvide kendskabet til, hvordan teknologien kan anvendes til indsamling af forskellige biologiske data.
• Dronen gør feltarbejdet nemmere, og det er lettere at skaffe data, som man aldrig ville kunne få på landjorden, fordi vi mennesker vil komme til at forstyrre dyrene. Selvom dronen ikke er lydløs, så kan den flyves i en højde, så den ikke generer de dyr, man observerer, slutter Sussie Pagh.

Eksempler på monitering af nattens dyreliv med termisk kamera

En drone med termisk kamera kan med fordel bruges til at monitere nattens dyreliv, hvilket fire 7.-semesterstuderende har arbejdet med i 2022. De har helt konkret arbejdet med at tælle krondyr i Lyngby Hede, hvilket skete i samarbejde med Naturstyrelsen i Thy. Det er billeder optaget i forbindelse med dette projekt, vi ser i videoen ovenfor.

Peter Povlsen, anvendte dronen til at tælle harer og arbejdede med AI-genkendelse af harer ud fra termiske fotos. Peter Povlsen skrev sit afsluttende speciale om emnet og samarbejdede i sit projekt med Danmarks Jægerforbund.

Specialestuderende, Katrine Møller-Lassesen og Esther Enevoldsen har i 2023 arbejdet med genkendelse af termiske fotos af rovdyr ved hjælp af AI. Planen er at billederne kan fortælle, hvor i landskabet rovdyrene søger deres føde. De undersøger samtidig, hvorvidt AI kan kende forskel på forskellige rovdyr og dyr inden for mårfamilien, så det fremadrettet kan blive nemmere at foretage monitering på disse dyr. 

Optælling af fugle

Droneteknologien bliver også anvendt til optælling fugle, bl.a. ryler, hjejler og andefugle i Vadehavet. Lektor Dan Bruhn fortæller:

Eksperimentelle studier med eDNA

En helt anden måde at anvende droneteknologien på, er ved at kombinere droneteknologi med et andet nyt naturovervågningsredskab i form af eDNA. Adjunkt Nadieh de Jonge fortæller:

Undervandsdrone til havbundsundersøgelser

Endelig har en undervandsdrone allerede vist sit værd, som Amanda Irlind,  Alex Jørgensen og Karen Ankersen Sønnichsen har eksperimenteret med sammen med professor Niels Madsen. Undersøgelserne er lavet i samarbejde med Visual Analysis and Perception Lab fra Medieteknologi sammen med Malte Pedersen, Anders Skaarup Johansen og Jonathan Eichild Schmidt samt Professor Thomas B. Moeslund. De sender dronen ned på havbunden i en dybde mellem 14 og 34 meter for at filme havbundsfaunaen. Amanda Irlind fortæller: