Græs- og kløvermarker fylder gradvist mere i det danske landskab, og det er der en rigtig god grund til. Afgrøden kan nemlig anvendes som foder til husdyr, hvilket gør græs og kløver til et glimrende supplement til importeret soja.

Dertil er græs og kløver en super effektiv afgrøde til at optage nitrat, der stammer fra gødning, fra jorden, mens pesticidforbruget under dyrkningen er 40-50 gange lavere, sammenlignet med afgrøder såsom majs, korn og raps.

Det gør samtidig græs og kløver til en særlig attraktiv afgrøde på overfladeområder ved drikkevandsboringer, idet det høje nitrat-optag og lave pesticidforbrug reducerer risikoen for, at de letopløselige stoffer siver ned i grundvandet.

Udfordringen er imidlertid at finde koden til en dyrkningsmetode, der tillader vedvarende græs- og kløverproduktion på overfladeområderne.

Den kode vil projektet ”Græs til Grøn Protein Produktion – virkemiddel til beskyttelse af grundvand og overfladevand (GGP4H2O)”, forsøge at knække med et tilsagn om projekttilskud på ca. 9,6 millioner kroner fra GUDP,  Landbrugsstyrelsens Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Om det fortæller projektleder Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet:

Behov for kontinuitet

Årsagen til græs- og kløvers effektive nitratoptag fra jorden er, at afgrøderne er flerårige. Det betyder, at de vokser videre efter høst, og at rodsystemet derfor fortsætter med at optage nitrat. De etårige afgrøder optager derimod kun nitrat indtil de høstes.

Men hvis den positive effekt skal fastholdes på marken, skal græs og kløver fastholdes som afgrøde – også efter at udbyttet er toppet på tredjeåret.

Derfor undersøger Uffe Jørgensen, og de øvrige projektpartnere, hvad der sker, hvis man på fjerdeåret pløjer kløvergræsmarken op, sætter en kornsort, og i bunden af kornet sår græs og kløver:

- Når landbrugeren så har høstet kornet, så vil der allerede være kløvergræs i bunden, som er godt på vej op og sender rødder nedad. På den måde starter vi en ny cyklus, hvor vi får græs efterfulgt af græs. Det vi så har brug for at vide er, hvilken betydning dyrkningssystemet har for nitratudvaskningen.

Fokus på økonomisk incitament

En af udfordringerne ved at omlægge til græs- og kløver er, at der skal være et økonomisk incitament – eller at landbrugeren som minimum ikke lider økonomisk tab ved omlægningen.

Her har GGP4H2O særligt fokus på afsætningsmulighederne i bioraffinering, om det fortæller Uffe Jørgensen:

- Optimalt set, skal vi komme med nogle tiltag, der ikke vil være forbundet med en omkostning for landbrugeren, idet han kan afsætte produktet fra græs- og kløvermarker til en god markedspris. Derfor samarbejder vi i projektet med aktører, der ønsker at aftage græs og kløver til bl.a. bioraffinering.

Netop bioraffinering har over de seneste år haft stor bevågenhed, og GUDP har da også siden 2013 støttet udvikling af teknologi og metoder til grøn bioraffinering med over 100 millioner kroner.

Derfor bygger en del af GGP4H2O-projektet også på viden, frembragt af tidligere GUDP-projekter, ligesom der samarbejdes med GUDP-projektet Græs4Food, der vil udvinde protein fra bl.a. kløvergræs til brug som fødevare.

Projektet GGP4H2O løber frem til 2026 og har fået tilsagn om projekttilskud på 9.654.366 kroner.

På Institut for Kemi & Biovidenskab medvirker lektor Mette Lübeck i projektet.