Mursten fra Irak sladrer om oldtidens biodiversitet

Jeppe Lund Nielsen, Nadieh de Jonge, Sophie Lund Rasmussen og Cino Pertoldi fra Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, er del af et forskerhold, der har gjort en spændende opdagelse. De har fundet ud af, at det er muligt at udvinde DNA fra en 2.900 år gammel mursten. Opdagelsen er netop blevet publiceret i det anerkendte Nature Scientific Reports.

Unik tidskapsel

I forbindelse med et digitaliseringsprojekt på Nationalmuseet i 2020 blev det muligt at tage prøver fra den indre kerne af murstenen, hvori leret havde ligget indkapslet og beskyttet mod forurening med moderne DNA i 2900 år. I laboratoriet stod det til forskernes store forundring og glæde klart, at der stadig var bevaret oldgammelt DNA i lerprøverne, og at murstenen derfor blev en form for unik tidskapsel, der kunne afsløre detaljer om flora fra netop dette specifikke område og tidsperiode, da forskellige plantematerialer for adskillige tusinde år siden var blevet fanget i det mudder, som murstenen var lavet af.

Det lykkedes holdet af forskere at bestemme 34 unikke taksonomiske grupper af planter (arter og familier). Da forskningen blev baseret på et bredt, interdisciplinært samarbejde bestående af assyriologer, arkæologer, zoologer, bioteknologer og genetikere, var det også muligt at sammenligne fundene med moderne tids flora i Irak, samt videnskabelige tekster, skrevet på kileskriftstavler på det semitiske oldtidssprog akkadisk, der beskrev planter fra det assyriske rige.

Forskningsartiklen i Nature Scientific Reports præsenterer en ny metode og tilgang til at beskrive biodiversitet i oldtiden, som i princippet kan bruges på arkæologiske fund i ler fra alle steder og tidsperioder. Baseret på den arkæologiske kontekst for de forskellige fund, vil det være muligt at give en relativt præcis datering og placering for den oldtids-DNA, der ekstraheres, og dermed de arter, der beskrives.

Der er i øjeblikket stort fokus på den vigtige forskning i moderne tiders tab af biodiversitet. Derfor er det relevant at kunne beskrive biodiversiteten og sammenligne nutidens naturverden med oldtidens for at blive kloge på udviklingen. Metoden har potentiale til at blive et vigtigt redskab i international biodiversitetsforskning.

Forskningen blev udført i samarbejde med Troels Pank Arbøll, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og Faculty of Asian and Middle Eastern Studies, Oxford Universitet, Sophie Lund Rasmussen fra WildCRU, Oxford Universitetog Anne Haslund Hansen fra Nationalmuseet.