Spring til indhold
Forside

Nyhed

Ny forskning viser, hvordan bakterier kan revolutionere skadedyrsbekæmpelse

Lagt online: 06.12.2023

Aphids suck plant sap from a plant's leaves. Photo: Colourbox.

Ved at bruge bakterier til at bekæmpe bladlus har insektforskere fra Aalborg Universitet (AAU) og University of Melbourne fundet en vej til en bæredygtig måde at kontrollere bladlus. Bladlus er en af de mest berygtede skadedyr inden for landbruget, og opdagelsen kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for landbrug verden over.

Nyhed

Ny forskning viser, hvordan bakterier kan revolutionere skadedyrsbekæmpelse

Lagt online: 06.12.2023

Aphids suck plant sap from a plant's leaves. Photo: Colourbox.

Ved at bruge bakterier til at bekæmpe bladlus har insektforskere fra Aalborg Universitet (AAU) og University of Melbourne fundet en vej til en bæredygtig måde at kontrollere bladlus. Bladlus er en af de mest berygtede skadedyr inden for landbruget, og opdagelsen kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for landbrug verden over.

Af Niels Krogh Søndergaard, AAU Kommunikation og Public Affairs

"Bladlus udgør et stort problem i landbruget," fortæller Torsten Nygård Kristensen, en af projektets ledende forskere. "I dag bekæmpes de med pesticider, hvilket af mange grunde ikke er bæredygtigt."

Bladlus skader afgrøder ved at tage næring fra dem og sprede plantevira, hvilket resulterer i betydelige tab for landmænd. Landbruget har derfor længe været på udkig efter et bæredygtigt alternativ til pesticidbekæmpelse af bladlus.

En bakteriel løsning

Forskningsholdet, støttet af Grains Research and Development Corporation i Australien og VILLUM FONDEN, har udforsket potentialet af bakterier, der lever indeni insekter, kendt som endosymbionter, til at kontrollere landbrugsskadedyr.

"Vores mål er at manipulere endosymbionterne hos bladlus," siger Perran Stott-Ross, en anden ledende forsker. "Enten ved at undertrykke dem, der er gavnlige for bladlusene, eller introducere dem, der har ønskværdige virkninger, såsom at reducere bladlusenes reproduktion eller blokere virusoverførsel."

I undersøgelsen indførte forskerne en specifik endosymbiont i en art af bladlus, der ikke naturligt husede den. "Vi viser på papir, at bakterien spredes fra moderbladlus til afkom og også fra voksen til voksen," forklarer Torsten Nygård Kristensen. "Ved at introducere denne bakterie ændrer vi bladlusens egenskaber, så de bliver mindre tolerante over for stress, bliver dårligere til at formere sig og så videre."

Videnskaben bag det

Forskningen bygger på årtiers undersøgelser, der viser, at endosymbionter har vidtrækkende virkninger på insekter. "Et eksempel er Wolbachia-bakterier, der er almindelige blandt insekter. Når de overføres til myg, kan Wolbachia blokere transmissionen af denguevirus," siger Perran Stott-Ross. "Den nuværende undersøgelse er det første skridt mod en ny anvendelse af endosymbionter—kontrol af bladlusplager."

Arbejdet er hidtil udført i laboratoriet med planer om at overgå til drivhusstudier takket være ny finansiering fra Carlsberg Foundation. "Samme metode bruges i tropiske områder til at kontrollere myg, der spreder tropiske sygdomme som malaria og dengue, så potentialet er enormt," tilføjer Torsten Nygård Kristensen.

Samfundsmæssige konsekvenser

Mens forskningen stadig er i sine tidlige stadier, er holdet optimistisk med hensyn til dens bredere anvendelser. "I sidste ende håber vi at udvikle værktøjer, der kan hjælpe med at reducere den skade, bladlus gør på afgrøder," fortæller Perran Stott-Ross. "For eksempel ved at frigive endosymbionter, der reducerer virusoverførslen fra bladlus eller udnytte en sæsonbestemt sårbarhed for at nedbringe deres population."

Mens landmænd kæmper med at gøre deres metoder mere bæredygtige og bevæge sig væk fra skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af kemikalier, tilbyder denne innovative tilgang håb. Ved at udnytte kraften fra bakterier åbner forskere nye døre i jagten på miljøvenlige løsninger til skadedyrsbekæmpelse.

Fakta: Australsk-dansk samarbejde

I alt har 12 forskere, alle fra University of Melbourne og Aalborg Universitet, deltaget i forskningsprojektet. Flere af forskerne har rejst mellem Australien og Danmark, og den mest erfarne forsker i studiet, Ary Hoffmann, bestrider både en stilling som professor på University of Melbourne og Distinguished Professor på Aalborg Universitet.

Du kan finde en liste over alle 12 forskere i forskningsartiklen her.

Kontakt

Torsten Nygård Kristensen

Institut for Kemi og Biovidenskab
Tlf.: 9940 3614, 6146 3375
E-mail: tnk@bio.aau.dk

Journalist Mads Sejer Nielsen

AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf.: 2964 4981 
E-mail: sejer@adm.aau.dk